T I D T I L K V A L I T E T
VORES DYR
A N G U S- O G J E R S E Y K V Æ G
Velsmag med god samvittighed
For os er dyrene meget mere end et led i produktionen - de er en integreret del af vores liv her på Illerup Møllegård. Der er en helt særlig glæde og livskvalitet ved at dele tilværelse med store drøvtyggere, fordi deres ro dyrenes ro forplanter sig på hele bedriften. Den glæde gengælder vi ved at skabe de bedst mulige forudsætninger for vores dyr.
Vores dyr er en krydsning mellem angus- og jerseykvæg og kommer fra den økologiske besætning på Gyvelborg ved Nørre Snede. Kalvene er sammen med deres mor, hvor de har fri adgang til mælk, indtil de er omkring et år gamle. Det giver dem en tryg start på livet og stærke, sunde dyr.
For os handler dyrevelfærd ikke om minimumskrav, men om at skabe rammer, hvor dyrene kan udfolde deres naturlige adfærd og trives. På vores egne marker i og omkring Krogdalen, græsser dyrene frit, men når vinden rusker og regnen siver, har vi en stor stald, hvor der altid er frisk og blød halm, de kan putte sig i.
Filosofien bag Illerup Møllegård bygger på naturpleje, og det er vores dyr altgørende for, vi lykkes med. Når dyrene græsser, holder de vegetationen nede, så der bliver plads til nye arter og så hænder det, at de tilfører en smule komøg hist og her - den bedste næring til jorden og levested for insekter. Netop derfor er dyrene ikke kun en del af gården – de er lige så meget en vigtig del af naturen omkring os.
”Som ko, så ejer,” siger vi på Illerup Møllegård. Vores dyr er trygge, rolige og vant til mennesker. De møder besøgende med stor nysgerrighed, og der er ingen tvivl om, at I altid er garanteret et kærligt slik på hånden og mulighed for at klappe dyrene, hvis I slår et smut forbi gårdbutikken.
Når dyrene en dag skal herfra, er det vigtigt for os, at det foregår roligt og respektfuldt. En erfaren vognmand henter dyrene og kører dem direkte til et lille privat slagteri, som har specialiseret sig i at slagte for økologiske producenter. Det er vigtigt for os at give dyrene en værdig afslutning på et forhåbentligt godt liv.
Vi har sunde dyr i trivsel, og det betyder produkter af høj kvalitet, der kan nydes med god samvittighed.
Vores natur og biodiversitet
På Illerup Møllegård arbejder vi på at fremme en biodiversitet og søger at skabe gode betingelser for en mangfoldig flora, masser af insekter og et rigt fugleliv i balance med en indtægtsgivende landbrugsproduktion.
Danmark og Europa investerer i landdistrikterne gennem den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. På Illerup Møllegård modtager vi blandt andet tilskud til Pleje af græs- og naturarealer. Formålet med det tilskud er at bidrage til at beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversiteten i de prioriterede områder. Tilskuddet betyder, at bedriftens græs- og naturarealer, som før var meget tilgroede og ufremkommelige, nu bliver plejet med afgræsning. Tilskuddet er med til at sikrer en god naturpleje af arealerne. Læs mere her
På Illerup Møllegård har vi i 2025 også modtaget tilskud under ordningen Permanent ekstensivering. Ordningen har til formål at give tilskud til at ekstensivere landbrugsarealer med henblik på at reducere udledningen af drivhusgasser, begrænse kvælstofudvaskningen og forbedre biodiversiteten på arealerne.